Deltidsfundraiser med digitalt marketingfokus
Vil du bruge din erfaring med digital markedsføring, leadgenerering og fundraising til at engagere flere mennesker i en vigtig sag? Og motiveres du af, at dit arbejde skaber bedre muligheder for mennesker, der lever i fattigdom, marginalisering og konflikt? Så kan du være den fundraiser, vi søger til Danmission.
I Danmission søger vi en fundraiser til en deltidsstilling fra 1. december 2026 til 31. maj 2027.
Når du skaber en kampagne, der virker, tiltrækker nye givere eller bidrager til at fastholde eksisterende støtte, er du med til at skaffe midler til Danmissions arbejde. Midlerne gør det muligt for Danmission og vores lokale partnere at styrke mennesker og fællesskaber, der arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.
Du bliver en del af National Afdeling og får en praktisk og eksekverende rolle i arbejdet med at tiltrække og fastholde private givere og medlemmer. Du skal især være med til at omsætte vores strategi og planer til digital leadgenerering, kampagner og andre aktiviteter, der skaber engagement og indtægter.
Det vigtigste er, at du forstår markedsføring, salg, målgrupper, kampagner og den adfærd, der får mennesker til at engagere sig og handle til fordel for verdens fattigste. Vi har dygtige kommunikationskolleger, der kan hjælpe med tekster og formidling.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Det har du med dig
Vi forestiller os, at du:
Du har erfaring med digital markedsføring på én af to måder: Enten har du selv arbejdet hands-on med eksempelvis digital leadgenerering, Google Ads, GEO/SEO, sociale medier og analyse, eller også har du haft ansvar for at briefe og samarbejde med bureauer og andre specialister. Det afgørende er, at du forstår mulighederne, kan stille de rigtige spørgsmål og kan vurdere, om indsatserne skaber resultater.
Det tilbyder vi
Praktiske oplysninger
Du bliver en del af National Afdeling og refererer til fundraiser og teamleder Ditte Lysgaard Holm. Her får du kolleger med forskellige fagligheder inden for blandt andet fundraising, kommunikation, data og engagement.
Stillingen er på deltid (28 t/u) og løber fra 1. december 2026 til 31. maj 2027.
Arbejdsstedet er Danmissions hovedkontor i København. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, og hjemmearbejde kan indgå i relevant omfang.
Ansøgningsfrist: søndag den 1. november 2026
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Ansøgninger sendt på e-mail vil ikke komme i betragtning.
Kontakt
Nærmeste leder bliver Ditte Lysgaard Holm, der kan kontaktes på mail dlh@danmission.dk.
Ekstern konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer Danmission i forbindelse med rekrutteringen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian på Hej@ChristianSophus.dk eller telefon 26 71 78 84.
Danmission ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund.
Om Danmission
Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.
Vi arbejder for at fremme fred og demokrati og for at beskytte natur og klima. Vores arbejde er forankret i det kristne livssyn og i troen på, at dialog mellem mennesker kan sikre fredelig sameksistens og bæredygtig udvikling.
Sammen med engagerede frivillige driver vi 66 genbrugsbutikker, og vores arbejde finansieres gennem indtægter herfra samt bidrag fra private givere, Udenrigsministeriet, EU og andre institutionelle donorer. På sekretariatet i Hellerup har omkring 40 medarbejdere deres daglige gang. Læs mere om at arbejde i Danmission på danmission.dk/om-os/job.