Drømmer du om at udforske verden og dele dine oplevelser med andre? Så får du her chancen for at blive en del af et unikt rejse- og formidlingsprogram.
Programmet tager dig og fem andre Globale Fortællere med på en rundrejse gennem Tanzanias historiske og kulturelle landskab, hvor du får indblik i Danmissions arbejde ude i verden, mulighed for at udvide dine horisonter og blive klogere på andre mennesker – og ikke mindst dig selv. Rejsen fortsætter efterfølgende rundt i Danmark, hvor du vil fortælle andre om dine oplevelser.
Du vil være tilknyttet som Global Fortæller i perioden 11. august til 27. november 2025.
Hvem kan blive Global Fortæller?
- Du har formentlig for nylig afsluttet din ungdomsuddannelse eller gør det i år, eller måske holder du sabbatår, pause fra studiet e.l.
- Du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor du kommer til at møde mange forskellige mennesker i alle aldre og med tilgange til livet, som ikke nødvendigvis minder om din egen tilgang
- Du er nysgerrig, åben og engagerer dig i dialogen med dem, du møder
- Du har lyst til at formidle og fortælle om dine oplevelser både gennem workshops og sociale medier.
Selv den bedste planlægning kan ikke tage højde for uforudsete hændelser og ændrede planer. Tålmodighed, positivitet og godt humør vil derfor være vigtige kvaliteter, både når du rejser rundt i Tanzania og senere i Danmark.
Rejsen til TanzaniaEfter en fælles intro- og forberedelsesuge går rejsen til Tanzania i ca. 6 uger. Rejsen begynder i byen Mwanza ved Victoriasøen, hvorefter I rejser med bus og bil (med lokal chauffør) på tværs af landet og ender på Zanzibar. Under rejsen vil du opleve, hvordan Danmission arbejder på forskellige måder med partnere og projekter. Programmet for rejsen er planlagt af Danmission, og der vil være indlagt fridage undervejs.
Workshop-perioden i DanmarkEfter rejsen til Tanzania skal I rundt i Danmark og formidle jeres møde med Tanzania og Danmissions arbejde. I hold på to-tre skal I holde workshops primært for konfirmandhold, men også for bl.a. efterskoleelever og seniorer. I vil forinden blive klædt godt på til denne formidlingsopgave. Det kan her være en fordel, hvis du har kendskab til kirkeligt eller andet frivilligt foreningsarbejde.
Perioden løber over i alt to måneder, hvor I holder workshops i hverdagene og holder fri i weekenderne. I skal køre rundt i landet i biler, der bliver stillet til rådighed af Danmission, så det er et krav, at du har kørekort. I perioden bor I hos værtsfamilier i hverdagene og hjemme i weekenderne. Som Global Fortæller er du selv med til at planlægge og koordinere aftaler ifm. workshops.
Det får du
- En rejse til og gennem et spændende land og muligheden for at få indblik i en anden kultur og møde mennesker med andre levevilkår
- Værktøjer og færdigheder til at udvikle materiale og formidle indhold til workshops samt SoMe i samarbejde med de andre Globale Fortællere
- Relationer på tværs af kontinenter og mulighed for at blive en del af et globalt fællesskab
- Indblik i Danmissions arbejde globalt og lokalt i Danmark
ØkonomiDer er en egenbetaling for rejsen på kr. 17.995,00. Beløbet dækker bl.a. flybillet, rejseforsikring, visum, transport, kost og logi samt tilskud til nogle turistoplevelser på rejsen til Tanzania. Bemærk: beløbet skal betales i to rater: 1. rate på 10.000 kr. betales senest d. 2. juni 2025 og 2. rate på 7.995 kr. betales senest d. 1. august 2025. Derudover modtager du løn i workshop-perioden, der løber over to måneder, svarende til udeboende SU-takst (i 2025: 7.086,00 kr. pr. måned).
Kontakt og ansøgningFor mere information og svar på både store og små spørgsmål kan du kontakte projektleder for Globale Fortællere, Margrete Nørtoft Thomsen på: +45 41 999 335,
globale-fortaellere@danmission.dkUpload din ansøgning og søg senest den 30. april 2025
via nedenstående link. Udfyld og vedhæft
ansøgningsskemaet samt dit
CV.
Samtaler afholdes som udgangspunkt i uge 19 og 20, 2025.
Der vil være en fælles introdag den 11. eller 12. juni 2025.
Du kan læse mere på:
HjemmesidenInstagramFacebook